Kreativitet som Medicin

Hvornår er det bedst at starte?  Hvornår er det bedst på dagen? 

“Det er altid bedst bare at gøre det”- svarede min yogalærer engang til lignende spørgsmål. Det er mit yndlingssvar til det meste. 

I 2018 blev jeg uddannet kunstterapeut. Det var 3 års uddannelse; med kunstneriske aktiviteter hver dag. Jeg arbejdede mig gennem de hårdeste tre år i mit liv sammen med kunst og kreativitet. Det var min medicin, men det vidste jeg ikke. 

I 2014 får jeg diagnosen sclerose; efter 2 år fanget i hvad vi tror er stress. Men stressen bliver hele tiden værre. 

I 2015 finder jeg tilfældigt kunstterapeutuddannelsen i Herlev og tager til “optagelsesprøve”. 

I gymnasiet var vi på studietur i Øst- og Vestberlin; og besøgte et sted med, hvor de blandede kunst og medicin. Og nu genkendte Jeg dette tyske koncept med kunst som medicin, der havde ligget i dvale hos mig siden.

Det hedder Antroposofisk Kunstterapi, og er helt og aldeles baseret på den udøvendes aktiviteter med pensler, papirer, farver eller ler. Ingen forklaringer, kun arbejdet med materialet.

Med et penselstrøg ad gangen åbnede kunstens hemmelige helende ingredienser sig for mig. Faktisk landede jeg samtidigt i en intuitiv skriveskole. 

De to former for kunstneriske udtryk forenede sig i måden, hvorpå de forbandt det udtrykte med den der udtrykker sig.

Det intuitive eller det kreative; er et sted uden målrettethed og vilje og fra det sted gror medicinplanter. 

Hvordan finder man hen til et umålrettet og uvillet sted?

Dét er lige det, der interesserer en kunstterapeut og en kunstner. 

Man undersøger udenom svarene. 

Et svar er en blind vej; og sneglehornene trækker sig tilbage i slowmotion for at vende sig til en ny undersøgelse. 

Bevægelsen er umærkelig og flydende; for dens værste fjende er “dommen”! 

Vil du med på sneglerejse? 

jeg tror den startede i går…