Velkommen til Hånden på Bloggen og den lille nye butik

Vi åbner med et særligt udvalg af produkter og så vil webshoppen vokse med tiden. Butikken på nettet har været undervejs i et stykke tid.

Mange har efterspurgt den, og nu har vi endelig, med god hjælp udefra, fået lavet et udvalg af de mest populære varer, der er de letteste at sende.

Vi håber at I vil tage godt imod det nyeste skud på Dronning Sophies kreative stamme.

Her i den allerførste Blog, vil jeg lige være lidt praktisk: 

✒️I Bloggen deles tanker, tegninger og nye ideer. 

📯Nyhedsbrevet fortsætter med info om det meste, der lander direkte i indbakken.

Men hvad er Hånden på Bloggen så ?

 Er det Hånden på hjertet eller hovedet på blokken 😆?

-        det bliver nok lidt af begge dele. 

Som med al skabelse tager det tid at finde de rigtige muligheder, vælge og fravælge ideer for til sidst alligevel at starte forfra. 😊 

Dronning Sophies Kreative Laboratorium bobler stadig af nye og halvfærdige projekter og tiltag.

Vi er startet på det 6. år (vi følger årstallet) og må bare huske, at vi ikke bliver “færdige”; det ligger ligesom i hele konceptet, men det føles frustrerende selv om man burde genkende en kreativ proces efterhånden. 

Kreativitet er fidusen og derfor hele vores omdrejningspunkt. 

Vi bliver aldrig færdige; vi rykker os bare lidt videre.

Kreativitet i metermål er vores speciale. 

Det viser sig nu også i forskning, at kreativitet er langt mere helbredende end regler og forudsigelighed.

Det vidste vi naturligvis godt; men nu må vi gerne sige det højt. 

Glæden ved at tegne og male udfordres tit af vores lyst til at blive færdige! Til at se et færdigt produkt, billede eller illustration. Forstyrrelsen eller fortrydelsen er den følgesvend, vi ofte helst vil glemme. Men det er i selve udfordringen, at kreativitetens medicin ligger.

Vi er nu så langt i webshop-processen, at vi åbner; selvom der reelt også er lang vej endnu og det føles lidt sårbart at stå frem. Men så må vi huske os selv på det vi siger til andre, at det er selve processen, der er kreativiteten.

Som en lille gestus og hilsen til det håndgjorte, vedlægger vi en lille tegning, tryk eller skitse i hver afsendt pakke.

Velkommen igen; vi glæder os til at gå videre ud af nye kreative stier med jer.  

Bedste hilsner Maud Margrethe på vegne af Dronning Sophies

 


Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.